Gå til oversigt

Hvorfor folkeafstemning?

Aktuelt er der et politisk flertal, der ønsker at deltage i en del af EU-samarbejdet, som retsforbeholdet holder Danmark ude af. Fem partier, nemlig Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, har indgået en politisk aftale om en folkeafstemning. Anledningen til folkeafstemningen er, ifølge partierne bag aftalen, at Danmark står til at ryge ud af det nuværende politisamarbejde Europol.

Den historiske kontekst

Retsforbeholdet har vi haft siden 1993.

I 1992 afviste et flertal af de danske vælgere (50,7 %) at godkende Maastrichttraktaten. Året efter i 1993 sendte man traktaten til folkeafstemning igen. Denne gang havde man taget forbehold på 4 områder, der omhandler forsvar, euroen, retspolitik og EU-borgerskab. Et flertal af vælgerne (56,7 %) stemte ja. Danmark deltager fortsat ikke i EU-samarbejdet på de områder, hvor vi har forbehold.

Læs mere om de danske EU-forbehold

EU-samarbejdet i udvikling

Danmarks retsforbehold betyder, at vi kun deltager i EU’s retspolitik, når samarbejdet er mellemstatsligt. Tilbage i 90’erne havde det mere begrænset betydning, men siden da har EU flyttet retspolitikken fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde. Danmark vil derfor deltage i færre EU-regler på retsområdet på sigt. Man taler nogle gange om, at forbeholdet ”vokser”, eller at Danmark ”falder ud” af EU’s retlige samarbejde.

Fem partier i Folketinget lægger nu op til at ændre retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. Det vil betyde, at Danmark skal afgive suverænitet. Det er der ikke det nødvendige 5/6 flertal for i Folketinget, og derfor siger grundloven, at vi skal til folkeafstemning.

 

Hvad stemmer vi om?

Vi skal stemme ja eller nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. En særaftale, hvor vi afgiver suverænitet og deltager i EU’s retspolitik på overstatsligt niveau, men hvor det politiske flertal i Folketinget alligevel selv vælger, hvilke EU-regler vi vil deltage i.

Ja eller nej til en tilvalgsordning?

Uanset om du stemmer ja eller nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, vil der være forandringer. Få styr på, hvad et ja eller et nej til tilvalgsordningen betyder:

Hvad sker der ved et ja

  • Danmark afgiver suverænitet til EU på området for retlige og indre anliggender.

  • Danmark får en tilvalgsordning, hvor et almindeligt flertal i Folketinget fremover løbende kan vælge, hvilke nye regler Danmark skal deltage i.

  • Vi tilvælger med det samme 22 eksisterende regler (plus Europol), som vi i dag ikke er en del af. Vi takker nej til at deltage i 10 andre regler. Vi deltager fremover fuldt ud på de områder, hvor Danmark i dag har parallelaftaler.

  • Ifølge den politiske aftale mellem ja-partierne forbliver Danmark fortsat ude af EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik, som vi i dag står uden for.

Læs om indholdet af de regler vi kan sige ja og nej til

Sådan afgør Danmark fremover, hvilke nye regler vi deltager i

Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har aftalt, at de skal være enige, før Danmark i fremtiden kan vælge at tilslutte sig fælles regler om asyl og indvandring. De er enige om, at ingen af disse regler skal vælges til ved folkeafstemningen, med undtagelse af de eksisterende parallelaftaler.

Når EU laver nye regler, som ikke omhandler asyl og indvandring, kan skiftende politiske flertal i Folketinget vælge, om Danmark skal tilslutte sig.

Når Danmark tilslutter sig nye regler, er tilslutningen bindende.

Læs mere om aftalegrundlaget og beslutningsprocessen

Hvad sker der ved et nej

  • Danmark bevarer det nuværende retsforbehold.

  • Danmark bevarer suverænitet over retspolitikken.

  • Danmark kan ikke selv vælge, om vi vil deltage i Europol eller andre dele af EU’s retssamarbejde.

  • Danmark kan ansøge EU om parallelaftaler til de regler, vi ønsker skal gælde herhjemme.

Mulighed for parallelaftaler

Parallelaftaler er mellemstatslige aftaler mellem EU og en medlemsstat om at deltage i en del af det overstatslige samarbejde, eksempelvis Europol. For at få en parallelaftale, skal Danmark ansøge EU om det. Det er EU, der beslutter, om det er i fælles interesse, at Danmark får en parallelaftale. Faktisk har Danmark allerede fået fire parallelaftaler med EU, men vi har også fået nej til to ansøgninger om regler for bl.a. konkurs. De politiske partier er ikke enige om, hvorvidt det er sandsynligt, at Danmark kan få en parallelaftale om f.eks. Europol.

Læs mere om Danmarks nuværende parallelaftaler

Hvad går den politiske debat ud på?

Folkeafstemningen den 3. december 2015 vil afgøre, om Danmark beholder retsforbeholdet, eller om det skal erstattes med en tilvalgsordning, hvor et flertal i Folketinget fra sag til sag beslutter, hvilke dele af EU’s retspolitik Danmark skal deltage i. Men det er ikke alle partier, der anbefaler en tilvalgsordning – i hvert fald ikke i den form, som den vil have ved folkeafstemningen.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU er enige om, at der findes to alternativer til den tilvalgsordning, som regeringen beder danskerne tage stilling til. Det første og foretrukne alternativ er parallelaftaler.

Det andet alternativ, som de fire partier/bevægelser fremhæver, er en såkaldt begrænset anvendelse af tilvalgsordningen. I dette scenarie accepterer Danmark at overlade suverænitet til EU på et nærmere bestemt retsområde – eksempelvis Europol. Skal Danmark deltage i Europol, foreslår nej-partierne en særskilt folkeafstemning, hvor det udelukkende er det spørgsmål, der skal tages stilling til. Tilsvarende hvis der i fremtiden er forslag, som Folketinget mener vil være i dansk interesse. Der er politisk og juridisk uenighed om, hvorvidt denne fremgangsmåde kan lade sig gøre.

Alternativet så også gerne, at den kommende folkeafstemning var skruet anderledes sammen. De så helst, at danskerne også fik lov at tage stilling til, om Danmark skal deltage i EU’s asyl- og flygtningepolitik.

Læs mere om de enkelte partiers politik her

Hvad har EU’s retspolitik med mig at gøre?

Kanelsnegle, vindmøller og slagtegrise krydser dagligt EU’s grænser. Det samme gør narkosmugleren, flygtningen, den fraskilte weekendfar og den konkursramte virksomhedsejer. Tjek et par eksempler på, hvad vi tilvælger og fravælger, hvis vi stemmer ja til en tilvalgsordning. Stemmer vi nej, fravælger vi umiddelbart alle eksempler, men kan ansøge om parallelaftaler. De fravalg og tilvalg, som tilvalgsordningen er koblet sammen med, er bestemt af aftalepartierne. Det er op til dig, om du synes, at disse regler skal gælde i Danmark.

Eksempler der tilvælges, hvis der stemmes ja til folkeafstemningen:

EU’s familieret

Åbne grænser skaber familier af blandet nationalitet. Sker der et brud, efterlader det mor og far i forskellige lande med forskellige regler. EU har regler, som f.eks. sikrer, at familiesager kun skal behandles i ét land, og at myndigheder i andre lande så anerkender den afgørelse, som det første land nåede frem til.

Eksempler på regler vi siger ja til, skal bl.a.:

  • sikre, at en skilsmisseafgørelse fra Tyskland også gælder i Frankrig (anerkendelse).
  • bestemme, at en sag om forældremyndighed skal afgøres i det land, hvor barnet normalt opholder sig.
  • give arvinger mulighed for at få et arvebevis, som bør lette arvesager der går på tværs af EU-lande.

Eksempler på regler vi siger nej til, skal bl.a.:

  • harmonisere medlemsstaternes regler om lovvalg i sager vedrørende skilsmisse og separation.

EU’s politi og strafferet

Handel med ulovlige stoffer, mennesker, våben og billeder af børn, som bliver misbrugt, er et stort marked i EU. EU’s 500 mio. indbyggere bruger f.eks. tilsammen mellem 135 og 225 mia. kr. på hash om året.

Eksempler på regler vi siger ja til, skal bl.a.:

  • sætte rammer for koordinering af efterforskning og samarbejde i det fælles politisamarbejde, Europol.
  • bestemme, at trafficking skal kunne straffes med fængsel i 10 år.
  • forpligte politiet i et land til at afhøre vidner, tage DNA-prøver eller ransage boliger på anmodning fra andre EU-lande.

Eksempler på regler vi siger nej til, skal bl.a.:

  • fastsætte minimumsregler om, hvornår mistænkte og tiltalte i straffesager har ret til en advokat
  • fastsætte minimumsregler om retten til vederlagsfri tolke- og oversætterbistand i f.eks. straffesager.

EU’s civil- og handelsret

50.000 virksomheder går hvert år konkurs og efterlader værdier og ubetalte regninger i forskellige EU-lande. EU’s regler på området er et forsøg på at gøre det lettere at afgøre, hvem der skal have hvad efter en konkurs.

Eksempler på regler vi siger ja til, skal bl.a.:

  • regulere, i hvilket land en konkurssag skal behandles.
  • fastsætte procedurer for at inddrive gæld for virksomheder og borgere.
  • pålægge banker, at indefryse værdier på anmodning fra myndigheder i andre medlemslande f.eks. ved gældsinddrivelse.

Eksempler på regler vi siger nej til, skal bl.a.:

  • fastsætte fælles minimumsstandarder for ydelse af retshjælp til personer i grænseoverskridende tvister.

EU’s asyl- og indvandringspolitik

Flugt fra krig og fattigdom skaber flygtningestrømme. Derfor søger mere end 500.000 asylansøgere til Europa hvert år. Danmark tilslutter sig ikke nye regler for asyl- og indvandring, hvis vi stemmer ja til tilvalgsordningen. Danmark har to eksisterende parallelaftaler på området, og med tilvalgsordningen tilvælger vi de retsakter, som aftalerne omfatter.

De to eksisterende parallelaftaler omhandler:

  • Dublin III-forordningen, der indeholder bestemmelser om, at asylansøgninger skal behandles i første indrejseland.
  • Eurodac-forordningen, der danner grundlag for EU’s database med asylansøgeres fingeraftryk.

Eksempler på regler, vi siger nej til, skal bl.a.:

  • bestemme, at flygtninge ikke må sendes tilbage til forfølgelse.
  • give tilskud til lande, der modtager mange flygtninge.
  • give udlændinge ret til familiesammenføring under visse omstændigheder.

Hvad mener partierne?

Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti anbefaler et ja til en tilvalgsordning. Alternativet anbefaler et ”ja, men” ved folkeafstemningen. Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU anbefaler et nej til tilvalgsordningen.

Socialdemokraterne

Socialdemokraterne anbefaler et ja til folkeafstemningen. Afstemningen handler om at sikre danskernes tryghed og bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser. Det gør vi bedst, hvis dansk politi fortsat kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol. Et ja vil dog ikke betyde, at Danmark skal være en del af den lovgivning på asyl- og indvandringsområdet, som vi i dag står uden for.

Læs flere argumenter fra Socialdemokraterne her

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti anbefaler et nej til at afskaffe retsforbeholdet. Hvis danskerne afskaffer retsforbeholdet overføres der mere magt til EU. Hvis man skal sende et klart signal til ja-politikerne om, at Danmark fortsat skal være herre i eget hus og selv styre vores rets- og udlændingepolitik, så bør man stemme nej ved afstemningen den 3. december.

Læs flere argumenter fra Dansk Folkeparti her

Venstre

Venstre anbefaler at stemme ”ja” til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det skal være tryggere at være dansker, sværere at være kriminel og lettere at være virksomhed. Med tilvalgsordningen får vi mulighed for selv at beslutte, hvilke EU-regler vi ønsker at være en del af. Asyl- og indvandringspolitikken skal fortsat være et dansk anliggende og er på forhånd valgt fra. Hvis et fremtidigt politisk flertal skulle ønske at tilvælge nye retsakter på asyl- og indvandringsområdet, har Venstre garanteret en ny folkeafstemning.

Læs flere argumenter fra Venstre her

Enhedslisten

Enhedslisten anbefaler et nej til afskaffelsen af retsforbeholdet. En afskaffelse af retsforbeholdet betyder nemlig, at det danske folketing ikke længere vil bestemme over en række områder, fx regler om politisamarbejde, forældremyndighed, skilsmisser og meget andet. Skal beslutningerne tættere på borgerne, skal vi den anden vej.

Læs flere argumenter fra Enhedslisten her

Liberal Alliance

Liberal Alliance anbefaler danskerne at stemme nej til at afskaffe retsforbeholdet. Der er en række områder indenfor retspolitik, hvor der er fordele ved at være en del af fælles europæiske løsninger. Men problemet med tilvalgsmodellen er, at et simpelt flertal i Folketinget vil kunne forpligte Danmark i et samarbejde - også selvom der senere skulle komme et politisk flertal imod Danmarks deltagelse.

Læs flere argumenter fra Liberal Alliance her

Alternativet

Alternativet anbefaler et ”ja, men” til folkeafstemningen. Vi ønsker overordnet set, at Danmark samarbejder på europæisk niveau om grænseoverskridende problematikker, herunder selvfølgelig også EUROPOL. Vi siger også ”men”, fordi vi samtidig mener, at det er forkert, at danskerne ikke får mulighed for at stemme om hele retsforbeholdet, særligt om den fælles europæiske asyl- og indvandringspolitik.

Læs flere argumenter fra Alternativet her

Radikale Venstre

Radikale Venstre anbefaler et ja. Retsforbeholdet er i dag en hindring for, at vi kan bekæmpe kriminalitet og finde gode løsninger i en verden, hvor mennesker bevæger sig mere og mere over grænser. Med et ja, får vi en tilvalgsordning, der giver Danmark indflydelse på den fælles retspolitik i EU og samtidig giver os lov til selv at bestemme, om vi vil være med i den fælles politik fra sag til sag. Med et nej bestemmer andre lande politikken. Og det er usikkert, om vi kan få lov at være med i den fælles politik på retsområdet – selv når vi gerne vil.

Læs flere argumenter fra Radikale Venstre her

Socialistisk Folkeparti

SF anbefaler danskerne at stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning. Danmark har en klar fordel af at deltage i samarbejdet i EU om at forbedre den fælleseuropæiske politiindsats og samtidig styrke beskyttelsen af voldsofre, bekæmpe international kriminalitet, og at sikre borgerne bedre rettigheder i civilretslige sager som fx arveret og forældremyndighedssager.

Læs flere argumenter fra Socialistisk Folkeparti her

Det Konservative Folkeparti

Vi anbefaler et ja til afstemningen om at erstatte det nuværende retsforbehold med en tilvalgsordning af følgende tre årsager: Dansk politi skal have de bedste betingelser for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Danske statsborgeres retssikkerhed i andre EU-lande skal sikres. Danske virksomheder skal sikres fair og lige konkurrencevilkår i Europa.

Læs flere argumenter fra Det Konservative Folkeparti her

Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU anbefaler et nej. Afstemningen handler først og fremmest om, hvorvidt retspolitikken skal fastlægges i Folketinget eller i EU. Når retspolitikken fastlægges i Folketinget, har befolkningen indflydelse på og demokratisk kontrol med den førte politik. Samtidig sættes befolkningens retssikkerhed på en alvorlig prøve, hvis vi bliver en del af EU's retspolitik.

Læs flere argumenter fra Folkebevægelsen mod EU her

Fik du svar på dine spørgsmål?

 

Ja, det var fedt!

Del siden med dine venner, så de også kan blive klogere.

Nej, jeg er stadig forvirret

Ring eller send en mail. Vi sidder klar til at give dig vejledning og svare på dine spørgsmål om EU.

Tlf: 33 37 33 37

Email: euopl@ft.dk

Folketingets EU-oplysning
Christiansborg
1240 København K

Åbningstider:
Mandag til fredag: 10.00-16.00

Om EU-Oplysningen

Folketingets EU-Oplysning har til opgave at besvare borgernes spørgsmål om alle emner inden for EU. Hurtigt, neutralt, sagligt – og ikke mindst gratis.

Kontakt

Folketingets EU-Oplysning
Christiansborg
1240 København K

euopl@ft.dk

0 %

Hovsa!

Det ser desværre ikke ud til vi kan supportere din browser. Nogle ting vil nok ikke virke korrekt.
Helt ok, Jeg opdaterer min browser!